Min a-kasse

BLIV MEDLEM HOS MIN A-KASSE

min a-kasse
Min A-kasse er en af de absolut ældste a-kasser i Danmark. Den blev nemlig stiftet helt tilbage i 1914. Det er i dag den a-kasse med den højeste tilfredshed blandt medlemmerne. En af årsagerne til den store succes hos Min A-kasse er uden tvivl, at de leverer en rigtig god service til en rigtig god pris.

Min A-kasse er bestemt ikke landets største a-kasse. Dog har de et medlemstal på godt og vel 71.500 medlemmer. De dækker samtidig bredt og har kontorer i hele landet. Det er en a-kasse, der er åben for alle. Du kan altså både blive medlem, hvis du er selvstændig, lønmodtager og studerende. Med andre ord er det en tværfaglig a-kasse. I og med at det er muligt at få fagforening gennem Min A-kasse, har de indgået et samarbejde med flere organisationer. Blandt dem kan nævnes Dansk Jernbaneforbund, PROSA, Søfartens ledere, Business Danmark og mange flere. Det betyder konkret for dig, at Min A-kasse har et godt kendskab til en bred vifte af forskellige brancher. Du er altså sikret kompetent rådgivning uanset, hvilken branche du arbejder i.

Inden du melder dig ind i Min A-kasse, skal du være opmærksom på, at alt kommunikation mellem dem og dig foregår digitalt, det vil altså sige enten gennem e-mail eller til din digitale postkasse. Du får altså ingen former for fysisk post fra dem.

Min A-kasse kontingent

Det er både muligt at være medlem af Min A-kasse, hvis du arbejder på deltid og på fuldtid. Der vil dog være forskel i den pris, du skal betale. Hvis du arbejder mere end 30 timer om ugen, så skal du betale for et fuldtidsmedlemsskab. Du skal kun vælge et deltidsmedlemsskab, hvis du arbejder under 30 timer.

Som deltidsmedlem betaler du mindre end dem, der er medlemmer på fuldtid. Dog skal du være opmærksom på, at du også vil få mindre udbetalt, såfremt du bliver ledig og har behov for dagpenge. Priserne i Min A-kasse for år 2016 er således:

Fuldtidsmedlem:

  • 450 kr. per måned eksklusiv efterløn.
  • 938 kr. per måned inklusiv efterløn.

Deltidsmedlem:

  • 336 kr. per måned eksklusiv efterløn
  • 661 kr. per måned inklusiv efterløn

Det er frivilligt, om du vil betale bidrag til efterløn. Dog kan det give god mening for dig, hvis du gerne vil på efterløn, eller hvis du gerne vil have en skattefri præmie, hvis du ønsker at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Studerende i Min A-kasse

Hvis du er under 30 år og studerer på en uddannelse, der varer minimum 18 måneder, kan du være gratis medlem hos Min A-kasse. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke må have en højere indkomst end den højeste sats for dagpenge. Det samme gør sig gældende med en elevløn. Din løn må ikke ligge højere, end den højeste elevløn gør, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse.

Er du voksenlærling og mere end 30 år, så kan du få et gratis medlemsskab, hvis din løn ikke er mere end højeste dagpengesats eller elevløn. Du må heller ikke modtage offentlig støtte.

Der er dog nogle særlige ting, du skal være opmærksom på, når du melder dig ind i en a-kasse som studerende. For at være berettiget til at få dagpenge, så snart du er færdig med din uddannelse, skal du have være medlem i minimum et år, før din uddannelse er afsluttet. Er du ikke det, skal du senest melde dig ind i en 14 dage efter, din uddannelse er afsluttet. Så vil du være berettiget til dagpenge efter 1 måned. Når du ikke det, gælder de normale regler. Nemlig at du skal være medlem af en a-kasse i et år for at optjene retten til at modtage dagpenge.

Hvilke fordele er der ved Min A-kasse

Som nævnt så er Min A-kasse en af de absolut mest populære a-kasser i Danmark med den højeste medlemstilfredshed. Det er ikke uden grund. De yder nemlig en rigtig god service til dig, hvis du bliver ledig. Du bliver først og fremmest indkaldt til et forløb, hvor du modtager målrettet vejledning, der skal sikre, at du kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen hurtigst muligt. Forløbet sikre også, at du er bekendt med reglerne i det danske dagpengesystem, samt hvad det kræver af dig, for at du kan få dagpenge.

Tilvalgsordninger hos Min A-kasse

Min a-kasse har indgået samarbejde med Alka, så alle medlemmer kan få Lønsikring. Dette kan være en fordel idet ikke alle kan klare sig økonomisk kun på dagpenge. Med lønsikring får du op mod 80% af din tidligere løn, inklusiv dagpenge. Prisen på forsikringen afhænger af din løn og hvor meget selvrisiko du ønsker. Betingelserne for at kunne tegne lønsikringen gennem Alka er, at du er medlem af Min a-kasse, at du er i arbejde mindst 16 timer ugentligt, er ansat som lønmodtager i en dansk virksomhed, er mellem 18 og 60 år og så bør du have en løn på over 23.500 kr. for at det kan betale sig.

Fordele ved Min A-kasse

Bliver du ledig som medlem af Min a-kasse, bliver du indkaldt til et vejledningsforløb, som du har pligt til at deltage i. Du bliver indkaldt til første møde inden for 2 uger som ledig. Her vil du få vejledning i dagpengesystemets regler og indsigt i, hvad det kræves af dig for at få udbetalt dagpenge. Herudover har samtalen fokus på dit CV, i forhold til optimering af dette. Samtalen har yderligere fokus på dine ønsker og muligheder i et fremtidigt job samt dine uddannelsesmuligheder.

Når der er gået 3 måneder, hvor du har været ledig, vil du blive indkaldt til et nyt møde, hvor du vil modtage sparring og vejledning i forhold til jobansøgninger, jobsamtaler og jobsøgning. Du vil her også have mulighed for at blive henvist til jobs, der kunne være relevante for dig. Er du ledig i 6 måneder, vil der ligge en sidste samtale. Samtaler efter denne finder sted efter dit behov.

Som du kan læse dig rem til, bliver der altså taget rigtig godt hånd om dig som ledig, hvis du er medlem af Min A-kasse. Du vil få den rette rådgivning, så du så hurtigt som muligt kan komme ud på arbejdsmarkedet igen.

Muligheder for tilvalg

Når man skal vælge, hvilken a-kasse man gerne vil være medlem af, er det værd at overveje, hvilke tilvalgsmuligheder man har hos de respektive a-kasser. Min A-kasse har et samarbejde med Alka, der gør at alle medlemmer kan modtage lønsikring. Lønsikring gør, at du kan modtage op til 80% af den løn, som du fik, inden du blev ledig. Har du en familie, er det altså rigtig attraktivt. Prisen for denne forsikring, er dog afhængig af din løn, samt hvor stor en selvrisiko, du gerne vil have. Du skal dog minimum arbejde i 16 timer, for at du kan få dette, ligesom du skal være ansat i et dansk firma. For at det kan betale sig, bør du også have en løn, der er over 24.000 kroner om måneden, før det kan betale sig for dig at have lønsikring.

BLIV MEDLEM HOS MIN A-KASSE