Mange studerende tror, at de kan få dagpenge, så snart de er færdige med at studere og har været oppe til den sidste eksamen. Sådan er dog desværre bare ikke. Det kan være en rigtig god idé at være medlem af en a-kasse, som studerende da det ofte vil være gratis lidt afhængig af, hvilken a-kasse du melder dig ind i. Når du er nyuddannet og skal på dagpenge, er der en regel, du skal følge, og den hedder 14-dages reglen.
For at kunne få dagpenge, så snart du er færdig med din uddannelse, skal du have været medlem af en a-kasse i minimum et år. Har du været det, er det dog vigtigt, at du ansøger om dagpenge senest 14 dage efter, du har afsluttet din uddannelse. Gør du dette, vil du nemlig være berettiget til at kunne få dagpenge fra din første dag som færdiguddannet. Du skal ansøge om dagpenge over din a-kasses hjemmeside. Det skal du gøre, fordi at en skriftlig ansøgning er et krav.
Hvis du ikke har været medlem i et år
Har du ikke været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, før du er er færdig med din uddannelse, så er du stadig berettiget til at modtage dagpenge. Det er dog først muligt for dig efter en måned, gældende fra når du er færdig med din uddannelse – altså når du har fået dine sidste karakterer. Det kræver dog, at du overholder 14 dages reglen og melder dig ind aller senest 14 dage, fra du har færdiggjort dit studie.
Din uddannelse må ikke have været gymnasial, ligesom du skal have været berettiget til at kunne have fået SU under uddannelsen. Desuden skal den have haft en længde på minimum 18 måneder, for at du er berettiget til dagpenge, når du er færdig. Har du en elevuddannelse, anbefaler vi også, at du holder godt øje med dine muligheder for at få dagpenge efter din uddannelse, såfremt dette bliver nødvendigt. Her kan det være en god idé at kontakte din a-kasse for at høre mere om dine muligheder.
Gå tilbage til artikler